musikstarter

CAMP København

Musikstarter er overstået. Tak for endnu et fedt år!

TILMELD DIG HER

Musikstarter København

For fjerde år i træk afholdes der MUSIKSTARTER på Vesterbro. De tre foregående år har det alene været på Vesterbro Ungdomsgård, men nu bliver bliver det i samarbejde med Gasværksvejens skole.

Campens ledere er igen i år Ø ( Henrik Ørnholt og Martin Bentholm. Arbejdsgruppen består herudover af personale fra Vesterbro Ungdomsgård, Tårnby Ungdomsskole og Sofieklubben.

Camp København har plads til 70 unge i alderen 13 – 18 år.

I vil opleve en række danske artister besøge og give undervisning på campen.

Har du spørgsmål i forhold til Musikstarter Camps, kan du finde en masse info på siden Musikstarter.dk.

Prisen for deltagelse er 800 kr. alt inklusiv. Du kan tilmelde dig her.

Yderligere spørgsmål kan rettes til Ø på musik@vesterbro-ungdomsgaard.dk

Hvad er Musikstarter?

Musikstarter Camps er for alle musikinteresserede unge i alderen 13 – 18 år. 

På Musikstarter er der tid og plads til at hygge sig i et godt socialt fællesskab samtidig med, man kan fordybe sig i musikken. Der er kompetent undervisning fra gode musikpædagoger samt koncerter, clinics og besøg fra professionelle i den danske musikbranche. 

Man flytter ind på campen hele ugen og sover, spiser, griner, øver musik og har det sjovt sammen. 

Hver Musikstarter Camp afvikles af en arbejdsgruppe bestående af professionelle klub- og ungdomsskolepædagoger. Hver Musikstarter Camp råder over gode øvelokaler, godt teknisk udstyr, god forplejning, gode toilet/bad faciliteter og egnede soveområder. 

Musikstarter er startet af det danske band Nephew. Hver camp organiseres og afvikles af lokale ungdomsskoler og klubber i samarbejde med Landsforeningen Ungdomsringen. Musikstarter støttes finansielt af Bikubenfonden med 4.2 mio kroner i årene 2015 – 2017.

Musikstarter Camps er tænkt som musikkens svar på fodboldskoler.